U14-drenge imponerede i Sverige

27. april 2017 09:14 , af John René Keller Lauritzen

HSK Basketballs U14-drenge var i påsken til de nordiske mesterskaber for klubhold i Södertälje ved Stockholm. De kom ganske vist hjem uden medaljer, men de satte alligevel deres tydelige aftryk på dette års Scania Cup.

Drengene vandt tre ud af fem kampe. De to nederlag var til turneringens guld- og sølvvindere fra hhv. finske TuNMKY og svenske AIK Stockholm. Uheldigvis mødte HSK-drengene begge hold i den indledende pulje, hvormed de, på trods af en sejr over københavnske SISU, blev sendt ned i kampen om en placering i turneringens nederste halvdel.

I placeringskampene gjorde HSK Basketball rent bord og besejrede de to finske hold, Pantterrit og BC Nokia, hvilket gav en samlet 9. plads til Hadsten-holdet.

t sammen i modvind og spillede klog basketball. Resultatmæssigt er det selvfølgelig ærgerligt, at vi møder turneringens to bedste hold i den indledende pulje. Men vi kommer bestemt hjem med æren i behold” understreger han.

Stævnet var rigt på tilskuere til drengenes kampe, og herhjemme kunne familie og venner følge med på fjernsynsskærmen, da hele stævnet blev live-streamet.

Udover det sportslige indhold var turen i sig selv også en stor oplevelse.

”Det har uden tvivl været stort for de her 13-årige knægte at være afsted i fem dage sammen med vennerne. Der har været masser af fis og ballade i både bilen, på færgen, i hallen og i sovesalen. Og så er det sjovt at se, hvordan drengene pludselig har fattet interesse for pige-basket” griner Cagdas Ates.

Drengene vendte hjem natten til tirsdag, og allerede onsdag står den på træning i hallen på Favrskov Gymnasium. Drengene træner fire gange om ugen og har ingen planer om at holde en længere sommerpause, siger Cagdas Ates.

”Vi har i den grad fået blod på tanden. Vi har mødt nogle af de allerbedste hold, og vi har set, hvad der skal til, for at tage det næste skridt”

”Vi glæder os rigtig meget til, at den nye hal i Hadsten snart står færdig, så vi får nogle tidssvarende faciliteter og kan træne lige så meget som de hold, vi konkurrerer med. Basketklubben vokser jo helt vildt i de her år, så det bliver skønt med mere plads” siger holdets træner.

Deltagelsen i de nordiske mesterskaber var kun mulig pga. økonomisk støtte fra en række lokale sponsorer. Sponsorerne tæller Hoyer, Byens VVS, Sporten Hadsten, Linhave APS, Dansk Revision, NP-Vision, Design People og Turbinehallen.